Rainy Maputo

Contrary to the impression that this blog might give, the sun does not always shine in Mozambique. It rains in fact once in a while…almost makes me feel like being home in Denmark :-)

I modsætning til det indtryk man nok kan få af Mozambique gennem denne blog, skinner solen altså ikke altid i Mozambique. Det regner faktisk engang i mellem…næsten som at være hjemme i Danmark :-)

Inhaca

Efter næsten en måned i Maputo gjorde det godt med en kort (for kort faktisk) weekendtur til Inhaca, en lille idyllisk ø, der ligger ca. tre timers sejlads fra Maputo. Her blev tiden brugt fornuftigt på at lave så lidt som muligt. Det ikke eksisterende program endte med at blive som følger: Lørdag: ankomst, spise, strand, spise, sove. Søndag: sove, spise, strand, afgang. Eneste programpunkt jeg ikke var så tilfreds med af afgangen, som jeg gerne havde set udskudt nogle dage. Men bortset fra det var det bestemt ikke nogen dårlig måde at tage hul på julemåneden på. Lige hvad jeg havde brug for! Meget mere er der ikke at skrive om det, så jeg vil nøjes med at dele nogle billeder med jer i stedet.


After a whole month in Maputo, it was really nice with a short (too short getaway) to Inhaca, a small idyllic island about three hours sailing trip from Maputo. The time was reasonably spent on doing as little as possible. The none existing programme ended up as the following: Saturday: arrival, eat, beach, eat, sleep. Sunday: sleep, eat, beach, departure. The only item of the programme I was not so satisfied with was the departure, which should have been postponed some days, but besides that I can only recommend this way of beginning the Christmas month. Just what I needed! Not much more to say about that. Instead I will share some pictures from this nice place with you.

Why I just can't help loving Mozambique

In the block where I live there are two elevators. I prefer this one that always can make me smile. Guess you can see why…

I den blok jeg bor i er der to elevatorer. Jeg foretrækker denne her, som altid kan få mig til at smile. I kan nok selv se hvorfor…

Blond Mozambicans do exist !

Hvad skal jeg sige... skik følge eller land fly !

As always when I’m abroad I do a strong effort to adapt to the culture…

Sunday hang out

After some months of hard field work I have now come some conclusions concerning Maputo’s night life. 1) Although there are not many places to choose between, the selection is still more diversified than in my beloved university town of Aalborg, which then must be said to be a significant qualitative progress to my night life- life 2) The overall preferred place in town is without doubt ‘Nucleo de Arte’, for which reason this post will be dedicated to this place.

Nucleo de Arte has been a central point for artists in Mozambique for decades, here artists meet, work and exchange ideas. A very special idea developed in this place is the sculptures made out of old arms. Quite a creative and striking detail which is merely is being emphasized by the thought of the horror these same arms caused only two decades ago when the civil war was tearing the country apart. One of the biggest sculptures, a tree made of arms, ‘Tree of Life’ is today exhibited at London’s British Museum. For more information on ‘turning arms into art’, see http://www.africaserver.nl/nucleo/

Efter nogle måneder med intensive studier er jeg nu kommet frem til nogle hovedkonklusioner angående Maputos natteliv. 1) Selvom udvalget af steder ikke er særligt stort er det dog større end hvad min tidligere hjemby, Aalborg, havde at byde på med sin ellers så kendte ’gade’, hvorfor jeg kan konstatere en relativ kvalitativ fremgang i mit natteliv-liv. 2) Favorit stedet er uden tvivl ’Nucleo de Arte’, hvorfor jeg vil dedikere denne ’post’ til dette sted.

Nucleo de Arte har været et mødested for kunstnere i Mozambique i flere årtier. Her mødes kunstnere for at arbejde og udveksle ideer. En helt særlig og fremhævelsesværdig idé, der er opstået på dette sted, er skulpturer lavet af gamle våben. En kreativ og effektfuld og idé, der naturligvis kun bliver forstærket af tanken om, hvad disse samme våben har været skyld i af ødelæggelse og rædsler da borgerkrigen hærgede landet for kun to årtier siden. En af de største skulpturer, et træ lavet af våben ved navn ’Tree of Life’, udstilles i dag på London’s British Museum. Mere information om stedet og kunsten kan I få på http://www.africaserver.nl/nucleo/ - siden er også på dansk.

But Nucleo de Arte is more than arms and art. On Sundays, the little café connected to the center is transformed into a bar with live music, lots of people and an excellent relaxed atmosphere. I can nothing but recommend this place to everyone who are in Maputo on a Sunday.

Nucleo de Arte er dog også mere end våben og kunst. Hver søndag bliver stedets café forvandlet til en bar med live musik, masser af mennesker og en dejlig afslappet atmosfære. Bestemt et sted, man bør aflægge et besøg, hvis man tilfældigvis skulle være i Maputo på en søndag.

Now in English

Due to the international character of my blog's visitors, I have now decided to start blogging in English as well and I will do an effort to keep everything updated in the two languages... but then, this is Africa so you can never really be sure of anything...! Better not promise too much!

Shopping i Maputo

Så er Mozambique også kommet på shoppingcenter-verdenskortet! Det første store shoppingcenter er lige blevet åbnet til stor glæde for Maputos indbyggere.... eller i hvert fald den lille del af dem der har råd til komme der. Mere en 150 butikker,14 restauranter, 2 biografsale, bygget af kinesiske teknikere på en grund eget af en a Maputos rigeste mænd og af aluminium fra Belgien, glas fra Østrig, granit fra Brasilien og marmor fra Spanien og Italien - kan det blive mere mozambiquisk ? Det er håbet at shoppingcenteret vil kunne give et løft til den private sektor, hvilket bestemt ville også være nyttigt. Når man skøjter hen af den glatte marmor og passere den ene fancy bryllups butik efter den anden, kan dette shopping monstrum bare virke ret absurd når man samtidig ved at størstedelen af Mozambiques befolkning stadig lever a subsistenslandbrug og aldrig har kørt på en rullende trappe. Mozambique er, som så mange andre udviklingslande, fyldt med absurde kontraster, der ofte kun bliver mere eksplicitte i takt med at væksten stiger. Udvikling har mange ansigter.

So now Mozambique has come on the shopping center world map. The first big shopping center has opened to the joy of the inhabitants of Maputo…or at least for the few who have the money to enjoy the shopping-Mecca. More than 150 stores, 14 restaurants and 2 cinemas. Build by Chinese technicians on a ground owned by one of Maputo’s richest men, with aluminum from Belgium, glass from Austria, granite from Brazil and marble from Spain and Italy – can it be more Mozambican ??? The hope is that the shopping center will give a lift to the local private sector, which indeed could be valuable. But when sliding away over the high glanced marble floor, passing the fancy wedding shops with expensive dresses, this monstrous structure of specially selected material can seem quite absurd when at the same remembering that the majority of Mozambique’s population still are subsistence farmers and probably never have seen an escalator. As many other developing countries, Mozambique is full of contrasts that seem only to be getting more explicit as growth increases. Development sure has many faces !

World Press Photo 2007

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har siddet i Aalborg og bandet over at World Press Photo udstilligen var i Danmark, og at jeg ikke kunne se den fordi jeg havde valgt at bosætte mig langt oppe nord på i det mørke Jylland.

Nu er udstillingen igen i Danmark, og de fine billeder pryder væggene i Øksnehallen. Jeg er ikke længere i Aalborg, men endnu længere væk. Hvem skulle ha troet at jeg alligevel har haft mulighed for den her i Maputo? Kan bestemt anbefales til alle (der bor i København eller i omegnen) Tak til den hollandske representation for donationen, der bragte fotokunst til mozambiquerne - og til mig !

Rodrigo, som jeg deler lejlighed med, blev lidt bange for et billede hvor en sæl river hovedet af en pingvin - det er bestemt en ond ond og farlig verden vi lever i !

Jeg var stolt over at et billede fra selveste Fynsland også var med - der er nu noget ved Fyn....

Fiskemarkedet i Maputo

Når man er på besøg i Maputo er et besøg på fiskemarkedet et must. Der er flest fisk hvis man kommer om aftenen, men et dagsbesøg er heller ikke af vejen.

Hvis man ønsker at spise på markedet går man først til boderne, hvor der sælges fisk, rejer, hummere, blæksprutter og muslinger og køber det, man ønsker at spise.

Afredo og Giovanni igang med at udvælge vores frokost

Derefter går man hen til en af restauranterne på markedet og får ens indkøbte mad tilbedredt. Og så er der ellers bare tilbage at nyde måltidet !

BOM APETITE !!!

Under overfladen

Når man opholder sig i udlandet bør man gøre en en indsats for at lære landet at kende helt i dybden og ikke bare surfe overfladen.... jeg har denne gang valgt at gå dybden i mere bogstavlig forstand og tage dykkercertifikat så jeg kunne komme helt ned på bunden af det Indiske Ocean og se hvordan den del af Mozambique ser ud.

Jeg tog teoritimer og pool sesions i Maputo og forrige weekend var jeg i Ponta do Ouro, tre timers kørsel syd for Maputo hvor jeg havde de fire obligatoriske dyk der skal til før man kan få certifikat. Ponta do Ouro er endnu en af Mozambique's dejlige strande og et populært feriested for sydafrikanere. Så populært at man på de få restauranter, der er, ofte ikke kan få byttepenge i den mozambiquiske valuta, meticais, men må tage til takke med sydafrikanske rand.

Stranden ved Ponta do Ouro

Vi var meget heldige på vores dyk. Specielt de to dyk om søndagen var helt fantastiske. Det første var tidligt om morgenen før morgenmad. I båden på vej ud til revet fik vi øje på en pukkelhval. Facinerende at se sådan et kæmpe dyr løfte sig højt over havets overflade for derefter at falde ned på ryggen. Det er ikke det nemmeste at tage billeder af... oplevelsen står dog printet ind på min nethinde i en smuk live version.

Revet var utrolig flot og der var mange fisk i alle verdens farver og størrelser. Toppen var dog en to meter lang 'nurse shark' der lå og sov i en hule. Facinerende og også lidt skræmmende at komme så tæt på en haj. Førte mig helt høj på oplevelser da jeg efterfølgende sad i solen og spiste min morgenmad.

Nuno og jeg på havets bund

Jeg laver den sidste øvelse på kurset med Clint, vores instruktør

På vej ud til andet dyk om søndagen fik vi øje på en 'whale shark' som vi straks hoppede i vandet og snorklede med. Det var ikke en af de største - nok en 6-7 meter, men oplevelsen var nu alligevel stor for mig.

Da jeg valgte at tage min praktikophold til Mozambique anede jeg ikke at det var et af verdens bedste lande at dykke i. Jeg er helt bestemt blevet bidt af sporten. Det er en fantastisk verden at bevæge sig i, der nede mange meter under havets overflade. Det er smukt og roligt og man føler sig som en del af havets væsner fordi de er så ligeglade med at man svømmer rundt sammen med dem. Et ekstra point til Mozambique !

En dejlig og oplevelsesrig weekend skal sevfølgelig afsluttes med en smuk afrikansk solnedgang

Maputo

Avenida Julius Nyerere. Jeg bor i første høje bygning man kan se på højre side.

Maputo er en by med brede, lange avenuer og masser af træer. Dejlig grøn. Til trods for at være en millionby, har den noget landsbyagtigt over sig. Det område, udlændinge og de ikke helt så fattige mozambiquere bevæger sig i, er ikke særlig stort og de restauranter, barer og diskoteker de frekventerer, er forholdsvis få. Standarden var en possitiv overrakelse for mig samt at der faktisk er kulturliv med teater, jazzcafé i den gammel togstation, museer, dokumentarfilmfestival, etc.

Udsigt fra mit værelse

Mange bygninger er ret faldefærdige at se på, men der er også fine huse ind i mellem. Dette er særligt i det fancy summerschild-kvarter hvor der bor diplomater og rige mozambiquere og hvor nye kæmpe huset skyder op over det hele på bekostning af små hytter af strå og ler, der elegant bliver ryddet af vejen. Maputo vokser lige så stille på sin helt egen måde, hvilket man kan høre på alle, der har været her i de sidste par år. F.eks. var trafikprop nærmest umuligt for et år siden, hvor det godt kan lade sig gøre nu. Desværre er kriminaliteten også stigende og der er meget politi og vagter med maskinpistoler i gaderne….flere af dem halvt sovende i en stol foran den bygning de nu engang passer på.

Udsigt fra stuen til Avenida Julius Nyerere. Den danske ambassade ligger på højre hånd. Hvis man zoomer ind kan man se Dannebro !

Samfundet afspejler indflydelsen fra fjerne egne. I gadebilledet ses sorte (selvfølgelig i overtal), hvide, mulatter, indere og muslimer. Tjenestepigen i uniform, der er ude og lufte små tæppetissere, gadesælgerne, der byder på fin batik, smykker, malerier og træfigurer, frugthandlerne og ’de rige’, der kører forbi i store firhjulstrækkere. Man kan få både thailandsk, indisk, mozambiquisk og portugisisk mad. McDonald er her dog ikke, hvilket egentlig er ret fantastisk. Butikker og de få supermarkeder, der er udover de store sydafrikanske kæder, ejes af muslimske indere (handler personligt ind i supermercado mohammed), samtlige af de beach ressorts, der skaber turisme ved Mozambiques smukke strande er ejet (og besøgt) af sydafrikanere og udviklingsprojekter er betalt og ofte også halvvejs administreret af donorsamfundet. Hverken Mozambique eller Maputo er kun for mozambiquere!

Trafik-akrobatik i Mozambique

Ja, hvis man endelig skal have et uheld på landevejen, kan man jo lige så godt gøre det med stil ! Chaufføren fortalte meget underholdende til den lytten menneskeskare, hvordan han troede at han var død og kommet i himlen til Sct Peter da han åbenede øjenen efter ulykken og så ud i den blå himmel.

Pomene

Første dag i min nye lejlighed blev jeg inviteret med mine nye portugisiske bofæller på lang weekend til et paradisisk sted ved navn Pomene, ca. ti timers kørsel fra Maputo. Tre biler og elleve mennesker. Kørte hele natten og ankom tidligt om morgenen. Hovedvejen nordpå er var i overraskende god stand lige bortset fra en ca. 100 kilometers strækning hvor man skal køre slalom mellem de store huller. De sidste 50 km af vejen til Pomene er smal og øde sandvej, der er umulig at passere for ikke-firhjulstrækkere. Sceneriet i den tidlige morgenstund var afrikansk på den smukkeste måde.

Og stranden, vi ankom til kunne bestemt også leve op til alle forventinger... ikke fordi jeg havde nogen. Hoppede jo bare med på turen uden at vide meget om hvor den gik hen...eller hvem den var med for den sags skyld. Måske bedre at sige at strandsceneriet var det flotteste og mest idyliske, jeg nogen siden havde set.

Morgenmad på Pomene Logde....

Og derefter....strand, strand, strand





Lige indtil solnedgang...

Jo, Pomene kan bestemt anbefales for hvem, der end måtte sætte pris på smuk natur langt væk fra civilisationen, hvor der hverken er mobilnet eller elektricitet, men som ikke er så langt væk at der ikke bor mennesker. Indimellem dukker der små hytter op og kvinder og børn på vejene bærende på vand og brænde. Afrika, når det er smukkest.