Pomene

Første dag i min nye lejlighed blev jeg inviteret med mine nye portugisiske bofæller på lang weekend til et paradisisk sted ved navn Pomene, ca. ti timers kørsel fra Maputo. Tre biler og elleve mennesker. Kørte hele natten og ankom tidligt om morgenen. Hovedvejen nordpå er var i overraskende god stand lige bortset fra en ca. 100 kilometers strækning hvor man skal køre slalom mellem de store huller. De sidste 50 km af vejen til Pomene er smal og øde sandvej, der er umulig at passere for ikke-firhjulstrækkere. Sceneriet i den tidlige morgenstund var afrikansk på den smukkeste måde.

Og stranden, vi ankom til kunne bestemt også leve op til alle forventinger... ikke fordi jeg havde nogen. Hoppede jo bare med på turen uden at vide meget om hvor den gik hen...eller hvem den var med for den sags skyld. Måske bedre at sige at strandsceneriet var det flotteste og mest idyliske, jeg nogen siden havde set.

Morgenmad på Pomene Logde....

Og derefter....strand, strand, strand





Lige indtil solnedgang...

Jo, Pomene kan bestemt anbefales for hvem, der end måtte sætte pris på smuk natur langt væk fra civilisationen, hvor der hverken er mobilnet eller elektricitet, men som ikke er så langt væk at der ikke bor mennesker. Indimellem dukker der små hytter op og kvinder og børn på vejene bærende på vand og brænde. Afrika, når det er smukkest.