Maputo

Avenida Julius Nyerere. Jeg bor i første høje bygning man kan se på højre side.

Maputo er en by med brede, lange avenuer og masser af træer. Dejlig grøn. Til trods for at være en millionby, har den noget landsbyagtigt over sig. Det område, udlændinge og de ikke helt så fattige mozambiquere bevæger sig i, er ikke særlig stort og de restauranter, barer og diskoteker de frekventerer, er forholdsvis få. Standarden var en possitiv overrakelse for mig samt at der faktisk er kulturliv med teater, jazzcafé i den gammel togstation, museer, dokumentarfilmfestival, etc.

Udsigt fra mit værelse

Mange bygninger er ret faldefærdige at se på, men der er også fine huse ind i mellem. Dette er særligt i det fancy summerschild-kvarter hvor der bor diplomater og rige mozambiquere og hvor nye kæmpe huset skyder op over det hele på bekostning af små hytter af strå og ler, der elegant bliver ryddet af vejen. Maputo vokser lige så stille på sin helt egen måde, hvilket man kan høre på alle, der har været her i de sidste par år. F.eks. var trafikprop nærmest umuligt for et år siden, hvor det godt kan lade sig gøre nu. Desværre er kriminaliteten også stigende og der er meget politi og vagter med maskinpistoler i gaderne….flere af dem halvt sovende i en stol foran den bygning de nu engang passer på.

Udsigt fra stuen til Avenida Julius Nyerere. Den danske ambassade ligger på højre hånd. Hvis man zoomer ind kan man se Dannebro !

Samfundet afspejler indflydelsen fra fjerne egne. I gadebilledet ses sorte (selvfølgelig i overtal), hvide, mulatter, indere og muslimer. Tjenestepigen i uniform, der er ude og lufte små tæppetissere, gadesælgerne, der byder på fin batik, smykker, malerier og træfigurer, frugthandlerne og ’de rige’, der kører forbi i store firhjulstrækkere. Man kan få både thailandsk, indisk, mozambiquisk og portugisisk mad. McDonald er her dog ikke, hvilket egentlig er ret fantastisk. Butikker og de få supermarkeder, der er udover de store sydafrikanske kæder, ejes af muslimske indere (handler personligt ind i supermercado mohammed), samtlige af de beach ressorts, der skaber turisme ved Mozambiques smukke strande er ejet (og besøgt) af sydafrikanere og udviklingsprojekter er betalt og ofte også halvvejs administreret af donorsamfundet. Hverken Mozambique eller Maputo er kun for mozambiquere!