Fiskemarkedet i Maputo

Når man er på besøg i Maputo er et besøg på fiskemarkedet et must. Der er flest fisk hvis man kommer om aftenen, men et dagsbesøg er heller ikke af vejen.

Hvis man ønsker at spise på markedet går man først til boderne, hvor der sælges fisk, rejer, hummere, blæksprutter og muslinger og køber det, man ønsker at spise.

Afredo og Giovanni igang med at udvælge vores frokost

Derefter går man hen til en af restauranterne på markedet og får ens indkøbte mad tilbedredt. Og så er der ellers bare tilbage at nyde måltidet !

BOM APETITE !!!

Under overfladen

Når man opholder sig i udlandet bør man gøre en en indsats for at lære landet at kende helt i dybden og ikke bare surfe overfladen.... jeg har denne gang valgt at gå dybden i mere bogstavlig forstand og tage dykkercertifikat så jeg kunne komme helt ned på bunden af det Indiske Ocean og se hvordan den del af Mozambique ser ud.

Jeg tog teoritimer og pool sesions i Maputo og forrige weekend var jeg i Ponta do Ouro, tre timers kørsel syd for Maputo hvor jeg havde de fire obligatoriske dyk der skal til før man kan få certifikat. Ponta do Ouro er endnu en af Mozambique's dejlige strande og et populært feriested for sydafrikanere. Så populært at man på de få restauranter, der er, ofte ikke kan få byttepenge i den mozambiquiske valuta, meticais, men må tage til takke med sydafrikanske rand.

Stranden ved Ponta do Ouro

Vi var meget heldige på vores dyk. Specielt de to dyk om søndagen var helt fantastiske. Det første var tidligt om morgenen før morgenmad. I båden på vej ud til revet fik vi øje på en pukkelhval. Facinerende at se sådan et kæmpe dyr løfte sig højt over havets overflade for derefter at falde ned på ryggen. Det er ikke det nemmeste at tage billeder af... oplevelsen står dog printet ind på min nethinde i en smuk live version.

Revet var utrolig flot og der var mange fisk i alle verdens farver og størrelser. Toppen var dog en to meter lang 'nurse shark' der lå og sov i en hule. Facinerende og også lidt skræmmende at komme så tæt på en haj. Førte mig helt høj på oplevelser da jeg efterfølgende sad i solen og spiste min morgenmad.

Nuno og jeg på havets bund

Jeg laver den sidste øvelse på kurset med Clint, vores instruktør

På vej ud til andet dyk om søndagen fik vi øje på en 'whale shark' som vi straks hoppede i vandet og snorklede med. Det var ikke en af de største - nok en 6-7 meter, men oplevelsen var nu alligevel stor for mig.

Da jeg valgte at tage min praktikophold til Mozambique anede jeg ikke at det var et af verdens bedste lande at dykke i. Jeg er helt bestemt blevet bidt af sporten. Det er en fantastisk verden at bevæge sig i, der nede mange meter under havets overflade. Det er smukt og roligt og man føler sig som en del af havets væsner fordi de er så ligeglade med at man svømmer rundt sammen med dem. Et ekstra point til Mozambique !

En dejlig og oplevelsesrig weekend skal sevfølgelig afsluttes med en smuk afrikansk solnedgang

Maputo

Avenida Julius Nyerere. Jeg bor i første høje bygning man kan se på højre side.

Maputo er en by med brede, lange avenuer og masser af træer. Dejlig grøn. Til trods for at være en millionby, har den noget landsbyagtigt over sig. Det område, udlændinge og de ikke helt så fattige mozambiquere bevæger sig i, er ikke særlig stort og de restauranter, barer og diskoteker de frekventerer, er forholdsvis få. Standarden var en possitiv overrakelse for mig samt at der faktisk er kulturliv med teater, jazzcafé i den gammel togstation, museer, dokumentarfilmfestival, etc.

Udsigt fra mit værelse

Mange bygninger er ret faldefærdige at se på, men der er også fine huse ind i mellem. Dette er særligt i det fancy summerschild-kvarter hvor der bor diplomater og rige mozambiquere og hvor nye kæmpe huset skyder op over det hele på bekostning af små hytter af strå og ler, der elegant bliver ryddet af vejen. Maputo vokser lige så stille på sin helt egen måde, hvilket man kan høre på alle, der har været her i de sidste par år. F.eks. var trafikprop nærmest umuligt for et år siden, hvor det godt kan lade sig gøre nu. Desværre er kriminaliteten også stigende og der er meget politi og vagter med maskinpistoler i gaderne….flere af dem halvt sovende i en stol foran den bygning de nu engang passer på.

Udsigt fra stuen til Avenida Julius Nyerere. Den danske ambassade ligger på højre hånd. Hvis man zoomer ind kan man se Dannebro !

Samfundet afspejler indflydelsen fra fjerne egne. I gadebilledet ses sorte (selvfølgelig i overtal), hvide, mulatter, indere og muslimer. Tjenestepigen i uniform, der er ude og lufte små tæppetissere, gadesælgerne, der byder på fin batik, smykker, malerier og træfigurer, frugthandlerne og ’de rige’, der kører forbi i store firhjulstrækkere. Man kan få både thailandsk, indisk, mozambiquisk og portugisisk mad. McDonald er her dog ikke, hvilket egentlig er ret fantastisk. Butikker og de få supermarkeder, der er udover de store sydafrikanske kæder, ejes af muslimske indere (handler personligt ind i supermercado mohammed), samtlige af de beach ressorts, der skaber turisme ved Mozambiques smukke strande er ejet (og besøgt) af sydafrikanere og udviklingsprojekter er betalt og ofte også halvvejs administreret af donorsamfundet. Hverken Mozambique eller Maputo er kun for mozambiquere!

Trafik-akrobatik i Mozambique

Ja, hvis man endelig skal have et uheld på landevejen, kan man jo lige så godt gøre det med stil ! Chaufføren fortalte meget underholdende til den lytten menneskeskare, hvordan han troede at han var død og kommet i himlen til Sct Peter da han åbenede øjenen efter ulykken og så ud i den blå himmel.

Pomene

Første dag i min nye lejlighed blev jeg inviteret med mine nye portugisiske bofæller på lang weekend til et paradisisk sted ved navn Pomene, ca. ti timers kørsel fra Maputo. Tre biler og elleve mennesker. Kørte hele natten og ankom tidligt om morgenen. Hovedvejen nordpå er var i overraskende god stand lige bortset fra en ca. 100 kilometers strækning hvor man skal køre slalom mellem de store huller. De sidste 50 km af vejen til Pomene er smal og øde sandvej, der er umulig at passere for ikke-firhjulstrækkere. Sceneriet i den tidlige morgenstund var afrikansk på den smukkeste måde.

Og stranden, vi ankom til kunne bestemt også leve op til alle forventinger... ikke fordi jeg havde nogen. Hoppede jo bare med på turen uden at vide meget om hvor den gik hen...eller hvem den var med for den sags skyld. Måske bedre at sige at strandsceneriet var det flotteste og mest idyliske, jeg nogen siden havde set.

Morgenmad på Pomene Logde....

Og derefter....strand, strand, strand





Lige indtil solnedgang...

Jo, Pomene kan bestemt anbefales for hvem, der end måtte sætte pris på smuk natur langt væk fra civilisationen, hvor der hverken er mobilnet eller elektricitet, men som ikke er så langt væk at der ikke bor mennesker. Indimellem dukker der små hytter op og kvinder og børn på vejene bærende på vand og brænde. Afrika, når det er smukkest.

Nu fra Mozambique

Efter næsten halvanden måned i Mozambique, har jeg endelig besluttet mig for at fortsætte med min blog. I modsætning til, hvad man ellers må tro om tid og Afrika, er min tid her gået utrolig hurtigt og oplevelserne har allerede været mange. Flere venter forude, og jeg vil gøre mit bedste til at poste dem her på siden. Her er et kort til dem af jer, der trænger til at få opfrisket Mozambique's geografiske placering.